"Kiiik—"
Den skarpe gnidning, når den rustne dør åbner sig, og den mørke skygge, der langsomt åbner døren, husker du den indlæsningsskærm? I slutningen af 1990'erne kom det 'Biohazard', der holdt gamerens nætter vågne, tilbage. Men denne tilbagevenden føles på en eller anden måde fremmed. Det er ikke længere skrækken ved at holde en konsolcontroller og svede, men en verden af 'strategi', hvor man banker på smartphoneskærmen for at udvinde ressourcer og bygge bygninger. Det handler om Joycitys ambitiøse projekt 'Biohazard Survival Unit', der landede i de koreanske og taiwanske markeder den 5. februar. Journalisten sprang direkte ind i ruinerne af Raccoon City for at undersøge, om dette spil virkelig er en 'kærlighedserklæring' til fansene, eller om det er en 'regning', der er baseret på minder.
Da jeg første gang startede spillet, kunne jeg ikke skjule min overraskelse over den uventede kvalitet. Udviklerne havde klogt placeret elementer, der ville få hjerterne hos fans af originalen til at banke. Når karakteren går, skifter synsvinklen ubehageligt, men nostalgisk, i den 'faste vinkel', og der er endda et puslespil, hvor man skal finde røde juveler og placere dem i en juvelæske. Den tidlige oplevelse fulgte trofast de regler, vi kendte fra survival horror. Det var ikke bare tomme ord, når man sagde, at Capcom havde holdt øje med det.
Men denne følelse af begejstring varede ikke længe. I det øjeblik, man flygter fra herregården, og det rigtige spil begynder, forsvinder den velkendte rædsel, og en mere velkendt duft af 'grind' stiger op. Skærmen er fyldt med ikoner, og der kommer beskeder som "Der er ikke nok træ" og "Vi har brug for mad". Ja, spillets sande natur er en 'krigssimulation (SLG)', der er forklædt som et zombispil. Man skal ikke være en overlever, der flygter fra zombier, men en 'kommandør', der samler ressourcer, befæster basen og producerer tropper. Hvad er Joycity for et firma? Det er et sted, der har en solid erfaring med krigsspil som 'Gunship Battle' og 'Piraterne fra Caribien'. Deres 'stærke' krigssystem er dukket op iført Biohazard-skindet.
Herfra vil meningerne være delte. Fans af originalen vil måske udtrykke deres forræderi med, "Den Leon, jeg kendte, sprøjtede zombierne, han gik ikke rundt for at hugge træ!" Men set fra et forretningsperspektiv er dette en ret smart, måske endda snedig strategi. De har kombineret den mest indbringende mobilspilgenre, 'strategi', med den mest berømte zombie-IP i verden.
Det interessante er, at dette spil viser en 'kapitalistisk realitet'. I originalen kæmpede hovedpersonerne sig gennem modgang med en pistol, men i dette spil er 'kontanter' det ultimative våben. For at få den nyeste 2. generations helt 'Chris Redfield' eller helbredende karakteren 'Rebecca Chambers' skal man ikke kæmpe mod zombier, men derimod kæmpe mod chancerne i et gacha-system. Når man ser på banneret for begivenheden "Prøv din lykke (Spin Your Luck)", er det ikke kun journalisten, der føler, at næste måneds kreditkortopgørelse er mere skræmmende end at blive bidt af en zombie. Selvfølgelig kan man spille uden at betale, men det er ikke let at overleve som 'almindelig borger' i denne jungle, hvor store alliancer (gildes) hersker.
Men der er bestemt også værdifulde aspekter ved at kritisere dette spil. Det originale monster 'Mortem', designet af mesteren 'Yoshitaka Amano', der er berømt for sine illustrationer i Final Fantasy, er bestemt både bizarre og smukke. Desuden, da det er udviklet af et koreansk firma, er kvaliteten af den koreanske dubbing og undertekster så fremragende, at man kan sige "det er virkelig lavet i hjemlandet". Når udenlandske spilselskaber præsenterer oversættelser, der ligner noget, der er lavet med en oversætter, er det en fornøjelse at se Leon og Claire tale på koreansk. Dog er der nogle 'AI-genererede mistanker' i visse karakterillustrationer, som har fået fans til at rynke på næsen.
I sidste ende defineres 'Biohazard Survival Unit' som et produkt med et klart formål. Et spil, der fylder 'konkurrence' ind i skallen af 'rædsel'. Selvom der er kritik af, at gameplayet ikke adskiller sig meget fra eksisterende zombistrategispil som 'State of Survival' ("bare et spil med ændret skind"), må man indrømme, at den velkendte smag er skræmmende, og at det er vanedannende at opgradere basen, når man først er fanget.
Sammenfattende er dette spil "en temapark, man bør besøge, hvis man er fan af Biohazard, men hvis man ikke er strategispilfan, er indgangsbilletten for dyr til at blive hængende længe". Nyd minderne, men vær forsigtig med din pung. Zombierne i Raccoon City sigter efter din hjerne, men systemet i Survival Unit sigter efter din pung.
