Når kameraet går ind i gyden, ligger der en cykel væltet på den smalle gyde, og vinterens solskin skinner på de elektriske tæpper, der hænges til tørre fra hus til hus. tvN dramaet 'Svar 1988' tager os lige ind i den gyde, midt i Ssangmun-dong. Ligesom når man passerer 9 og 3/4 perronen i 'Harry Potter', tager vi på en tidsrejse fra 2015 til 1988. Men det er ikke magi, men minder og empati, der bærer os med.
Den sande hovedperson i dette drama er faktisk ikke en bestemt person, men tiden 1988 og selve gydefællesskabet. Omkring Deok-sun's hus, der ligger i midten, er fem familier forbundet som naboer: Seong-kyun's, Sun-woo's, Jeong-hwan's, og Dong-ryong's. Ligesom Central Perk caféen i 'Friends', er denne gyde et knudepunkt, hvor alle historier begynder og slutter. Mellem dem bevæger fem venner sig som vinden. Deok-sun (Hyeri), Taek (Park Bo-gum), Jeong-hwan (Ryu Jun-yeol), Sun-woo (Go Kyung-pyo), og Dong-ryong (Lee Dong-hwi) er fem unge mennesker, der blander sig som gymnasieelever og badukspillere, og de repræsenterer ansigtet af en almindelig ungdom fra den tid.
Hvis man kun ser på den overfladiske historie i episoderne, ligner det en hverdagsdrama. De fejler i eksamen, bytter madpakker, satser alt på radioanmodninger, og tilbringer dagen med at grille søde kartofler over kul i vinteren. Det ser ud til, at den daglige rutine er hele historien, ligesom i 'The Simpsons' eller 'Modern Family'.
Men 'Svar 1988' lægger den enorme nationale begivenhed, OL i 88, oven på denne hverdag, og skaber en atmosfære af en by, der forbereder sig til Seoul-OL. Når OL-flammen passerer gennem byen, løber børnene ud fra gyden for at se, og hver husstand får farve-tv, hvilket får dem til at føle hastigheden af forandringen i verden. Hvis 'Forrest Gump' indsatte hovedpersonen i vigtige øjeblikke i amerikansk moderne historie, rekonstruerer 'Svar 1988' de tumultariske tider i koreansk moderne historie gennem øjnene på folk i gyden.
Samtidig er der stadig økonomiske vanskeligheder for forældregenerationen, konflikter mellem søskende, og presset fra optagelseseksamener, der hober sig op i hjemmet. Året 1988, som det står i historiebøgerne, og det 1988, der leves i gyden, eksisterer side om side med forskellige temperaturer.
Fem venner, fem ungdomme
Deok-sun er den næstældste i familien og bliver altid behandlet som en 'sandwich'. Ligesom Ron Weasley fra 'Harry Potter' sagde: "Jeg er den usynlige mand blandt fem brødre", bliver Deok-sun også usynlig mellem sin søster Bora og sin lillebror No-eul. Men blandt vennerne er hun stemningsskaberen, og i gyden lever hun som 'gydelederen', der råber fra anden sal og vækker hele nabolaget.
Jeong-hwan er fåmælt og kynisk, men når han passer på sin familie og venner, handler han stille og roligt, når ingen ser det. Han er som Sam fra 'Ringenes Herre'. Udadtil klager han, men i de vigtige øjeblikke er han altid der. Sun-woo er den ansvarlige ældste søn og den mest pålidelige støtte for sin mor, mens Dong-ryong er en festlig person, der er seriøs omkring dans og mode. Man kunne næsten kalde ham en modeekspert fra 1988-versionen af Ssangmun-dong's 'Queer Eye'.
Blandt dem er den geniale badukspiller Taek, der er klodset i sociale forhold, men bliver klar i tankerne, når han står foran badukbrættet. Hvis Sheldon Cooper fra 'The Big Bang Theory' er en fysikgeni, så er Taek et badukgeni. Han mangler socialt, men har sin egen uskyld og oprigtighed. Når de fem samles i et værelse for at koge ramen, tilbringer natten i Taeks badukinternat, og der opstår en stille spænding omkring en af deres udkårne, berører dramaet både ungdommens spænding og familiens varme på samme tid.
De voksnes historier i gyden er også en vigtig del af dette drama. Deok-suns far, Dong-ryongs far, Jeong-hwans far, og Sun-woos mor, naboerne går frit ind og ud af hinandens hjem som Monica's hus i 'Friends', deler mad og låner penge, og nogle gange skændes de om børneproblemer, men løser det hurtigt over et glas alkohol.
Hver husstand har sine egne sår. Faderen, der står over for fyringskrise, en mor, der tidligt har mistet sin mand og opdrager sin søn alene, og forældre, der altid føler sig skyldige på grund af familiens økonomiske situation. Men disse sår bliver ikke overdrevent tragiske i dramaet, som i en tung melankoli som 'Så tæt på'. De kommer naturligt frem i en bemærkning ved middagsbordet, en pose frugt fra markedet, eller i scener, hvor de sammen rydder sneen på en snevejrsdag.
Selvom det for seeren kan se ud som om, at det flyder uden store begivenheder, hober de små følelsesmæssige ændringer og relationernes nuancer sig op i hver episode. Ligesom 'Before Sunrise' trilogien, er det en drama, hvor samtaler, blikke og stilhed siger mere end dramatiske begivenheder.
Dramaet følger ofte en karakters perspektiv, mens det minder om fortiden eller viser de nu forsvundne landskaber med nostalgi. Breve skrevet i håndskrift, folk der står i kø ved en telefonboks, og scener, hvor hele familien samles om en hustelefon, dukker naturligt op. Ligesom vestlige sitcoms som 'We Are Who' der genkalder minder med "Det var sådan, det var før".
Men denne beskrivelse af fortiden forbliver ikke kun i følelsen af "det var bedre dengang", men viser også de ubehageligheder og usikkerheder, der var dengang. Optagelseshelvede, patriarkalsk kultur, dobbeltstandarder for kvinder, og skyggerne af økonomisk polarisering er spredt ud over episoderne. Ligesom 'Mad Men' ærligt viste både glamouren i 1960'ernes Amerika og racisme og kønsdiskrimination, glorificerer 'Svar 1988' ikke fortiden uden videre.
Derfor kan hverdagen for børnene i gyden og deres forældre nogle gange føles skarpt smertefuld. Ingen liv var perfekte, men følelsen af, at de støttede hinandens mangler, gennemsyrer hele fortællingen. Beskeden "Vi var ikke perfekte, men vi var sammen" formidles subtilt.
Som historien skrider frem, udvider 'Svar 1988' sig fra en simpel coming-of-age fortælling til et drama om tid og minder. Fra første episode dukker der sporadisk en voksen op, og seeren begynder at undre sig over, hvem Park Deok-sun er gift med nu, og hvordan folkene i Ssangmun-dong er blevet spredt. Ligesom mysteriet "Hvem er mor?" i 'How I Met Your Mother', fanger fortællingen "Hvem er manden?" seeren.
Men den sande styrke i dette drama ligger ikke i mysteriet om "hvem der er manden", men i hvor delikat det viser den tid, der er gået. Utallige middage, mange skænderier og forsoninger, og mange nætter i gyden, hvor karaktererne langsomt vokser op, udfolder sig rigt.
Jeg vil ikke afsløre slutningen i denne tekst. Men jeg vil blot nævne, at tykkelsen af den tid, seeren har bygget op sammen med folkene i gyden, gør, at de naturligt kan forstå den beslutning, når de når den sidste scene. Ligesom overraskelsen i 'The Sixth Sense' skyldes de tidligere ledetråde, får slutningen af 'Svar 1988' sin overbevisning fra den tætte relation, der er opbygget gennem 20 episoder.
Moderne rekonstruktion af nostalgi... rytmen af latter og tårer
Set fra et kunstnerisk perspektiv er 'Svar 1988' et fremragende eksempel på, hvordan koreanske dramaer kan genbearbejde nostalgi moderne. Den største grund til, at dette drama er elsket, er, at det ikke blot glorificerer fortiden, men omfavner både temperaturen og duften, ubehagelighederne og varmen fra den tid.
Året 1988 var et vendepunkt, hvor det koreanske samfund oplevede hurtige forandringer, og dramaet komprimerer forvirringen og spændingen fra denne overgangsperiode ind i den lille verden af gyden. Kameraet dvæler ofte mere ved gyde-landskabet, gamle møbler i hjemmet, kulgasalarmer, og genstande som skoleuniformer og træningsdragter end ved karakterernes ansigt. Denne samling af genstande danner tidens tekstur. Ligesom kameraet i 'Amélie' sender en kærlig blik til små genstande, indfanger 'Svar 1988' også tidens vægt i hver enkelt rekvisit.
Instruktion og redigering fanger følelsens rytme delikat. Latter og tårer flyder ikke overdrevent som i 'My Love from the Star', men siver ind mellem almindelige samtaler og lyden af hverdagen. I dag ser det ud til, at vennerne griner og snakker, men pludselig bliver man rørt af den sidste narration. Ligesom åbningmontagen i 'Up' indfanger et helt liv på 4 minutter, opsummerer den sidste monolog i 'Svar 1988' en episode i én sætning.
Det, der understøtter denne rytme, er netop OST'en. Genindspillede sange fra den tid smelter naturligt sammen med scenerne og stimulerer seernes minder. For dem, der direkte har oplevet 80'erne og 90'erne, vækkes personlige minder, mens det for de efterfølgende generationer føles som en kærkommen, men fremmed ungdom fra "forældrenes tid". Ligesom OST'en fra 'Guardians of the Galaxy' forbinder generationer med popmusik fra 70'erne og 80'erne, forbinder musikken i 'Svar 1988' også følelser på tværs af tid.
Hver karakters fortælling er også tredimensionel. Historien om Deok-sun, Taek, Jeong-hwan, Sun-woo, og Dong-ryong bevæger sig mellem romantik og venskab, mens forældregenerationens individuelle historier også behandles med vægt. Især historierne om Sun-woos mor og de voksne i gyden giver en betydelig fortælling til forældregenerationen, der ofte bliver forbrugt som bipersoner i koreanske dramaer.
I dette drama er de voksne ikke blot enheder, der forhindrer eller støtter børns kærlighed som mentorer i 'Kingsman', men de skildres som hovedpersoner i deres eget liv. Dette gør, at generationskonflikter også fremstår mere realistiske, og at følelsesmæssige forbindelser, der deles på tværs af generationer, naturligt kommer frem. Ligesom 'Gilmore Girls' skildrer forholdet mellem mor og datter som ligeværdigt, respekterer 'Svar 1988' også forældre og børn som uafhængige individer, der lever deres egne liv.
Selvfølgelig er 'Svar 1988' ikke perfekt. Den tætte samhørighed i gydefællesskabet er en scene, der nu er svær at finde i virkeligheden, og for nogle seere kan det føles som en overdreven idealisering. Ligesom Londons version i 'Notting Hill' eller Paris i 'Midnight in Paris' kan det være en meget smukkere tilpasning end virkeligheden.
Desuden, da løbetiden er lang, og de små dagligdags begivenheder beskrives detaljeret, kan nogle føle, at tempoet er langsomt. For seere, der forventer chok og drejninger i hver episode som i '24' eller 'Breaking Bad', kan det være frustrerende. Fortællingen om at finde manden bliver i anden halvdel lidt overdrevet, hvilket har ført til vurderinger om, at nogle karakterers historier er blevet ofret.
Alligevel forbliver dette værk en populær genudsendelse og genser, fordi det formår at fremhæve 'detaljerne i relationer' så godt, at det opvejer sine ulemper. Seeren føler ikke, at de ser en helt ny historie, men får følelsen af at genforene med følelser, de allerede kendte fra et eller andet sted. Ligesom når man ser 'Spirited Away' og siger: "Jeg mødte mit indre barn", så siger man efter at have set 'Svar 1988': "Jeg mødte min gyde indeni".
Spørger: "Hvad er vigtigere end succes?"
En anden bemærkelsesværdig pointe er, hvordan dette drama behandler familie og ungdom. Mens mange dramaer sætter 'succes' og 'kærlighed' som de ultimative mål for fortællingen, siger 'Svar 1988', at det er vigtigere at spise sammen, dele en dyne i den kolde vinter, og have nogen ved sin side på en dag, hvor man fejler i eksamen.
Det vil sige, at det er okay, hvis karakterernes liv ikke bliver bemærkelsesværdigt store. Dette budskab kommer som en stor trøst til seerne, der lever i 2010'erne med intens konkurrence og fokus på præstationer, som i 'Sky Castle'. I stedet for stor succes er det en værdifuld synsvinkel at værdsætte det almindelige liv i sig selv, som er dramaets kerneværdighed. Hvis 'Little Miss Sunshine' sagde: "Det er okay ikke at være nummer ét", så siger 'Svar 1988': "Det er okay ikke at være speciel".
Når man ser på folkene i gyden i Ssangmun-dong, begynder man naturligt at tænke på, om man selv har været en del af et lignende fællesskab, eller om man kan skabe sådanne relationer i fremtiden. Dette drama genopbygger meget præcist varmen fra en tid, hvor man ikke fastslog, at "det var bedre dengang", men hvor man i det mindste ikke sparede på besværet med at gå til hinandens dør og ringe på. Ligesom 'My Neighbor Totoro' genopbygger fællesskabet i 1950'ernes japanske landsby.
Det er også et godt værk for dem, der ofte tænker over forholdet mellem forældre og børn. Set fra forældrenes perspektiv kan de voksnes fejl og mangler i gyden føles lige så pinlige som Michael Scott fra 'The Office', og fra børns perspektiv kan scenerne føles så velkendte, at man tænker: "Er det ikke vores hus historie?".
I denne proces kommer både følelsen af, "Hvad hvis vi havde været lidt mindre skarpe over for hinanden?" og forståelsen af, "Men vi gjorde vores bedste" samtidig. Derfor er dette drama godt at se alene, men det giver en helt anden oplevelse, når man ser det sammen med familien. Ligesom når man ser 'Coco' sammen med familien, forstærkes følelsen i 'Svar 1988', når man ser det på tværs af generationer.
Til sidst vil jeg anbefale 'Svar 1988' til dem, der føler, at livet går for hurtigt, og som ønsker at tage en pause. I stedet for store begivenheder viser det langsomt, men solidt, at små samtaler og dagligdags vaner samler sig til livets landskab.
Når man ser dette drama, vil der komme et tidspunkt, hvor gyden i Ssangmun-dong overlapper med en del af ens egne minder. Og tanken om, at vores hver især 1988, vores hver især gyde også vil 'svare' i nogens hjerte på denne måde, siver stille ind.
For dem, der ønsker at føle sådan en følelse, er dette drama en lang brev, der er værd at investere tid i. Ligesom den sidste scene i 'Before Sunset', hvor man siger: "Du vil savne det fly", ønsker vi villigt at miste flyet for at blive i denne gyde. Ssangmun-dong gyde er sådan et sted. Et varmt, larmende, og ubehageligt, men savnet sted, hvor man ikke ønsker at forlade, når man først er gået ind.
